Fredag den 12. & lørdag den 13. juni 2015 indbyder Holbæk Handelsstandsforening, Holbæk Erhvervsforum & GaardMands til Holbæk Vinfestival.

Den første vinfestival i Holbæk og forhåbentlig starten på en lang tradition. Målet er at fylde Torvet samt dele af Ahlgade og Nygade med mere end 20 udstillere af alverdens vine fra nær og fjern. Hertil kommer en masse lækkerier som ost, økologiske pølser, et udvalg af pesto og tapenader samt helstegt pattegris med tilbehør.

Der kommer en fantastisk Kultbar, hvor der bliver mulighed for at smage nogle virkelig store og spændende vine for små penge. I løbet af de to festivaldage afholder vi en række Specialsmagninger - Masterclasses - med for eksempel champagne, portvin, rødvin eller hvidvin. Billetter hertil købes særskilt.

Der bliver desuden mulighed for at tilkøbe billet til en eller flere Winemakers Dinner, hvor der serveres en menu afstemt til en række vine fra et enkelt hus. Her vil importøren underholde med spændende detaljer og anekdoter fra vinhuset.

Mere info om Masterclasses og Winemakers Dinner følger her på siden.

Her vil vi også opdatere listen med udstillere.


Prisen for en festivalbillet er:

Fredag eller lørdag DKK 175,00
Fredag & lørdag DKK 275,00

En billet udløser et armbånd og et smageglas samt en goodiebag.


Billetter kan bestilles via mail til:

kontakt@gaardmands.dk eller
kontakt@holbaek-vinfestival.dk

Eriksen Vinhandel, Nygade, Holbæk
Holte Vinlager, Ahlgade, Holbæk
Vinoble, Ahlgade, Holbæk
VisitHolbæk, Holbæk Museum, Klosterstræde, Holbæk



Vi glæder os til at byde jer alle velkommen til nogle hyggelige og spændende vin-dage.


På vegne af Holbæk Vinfestival

René Frimand


Kontakt René Frimand for mere info

Tlf.: 2082 7552

E-mail: kontakt@holbaek-vinfestival.dk

Følg os på Facebook